Legatets historie

GROSSERER MANDRUP PHILIPSENS LEGAT
til fordel for Rundskuedagens Børne rekreationshjem ”MINDET”

Af Jens Bruhn

Legatbestyrelsesmedlemmer:

1940 til 1950
Formand, professor, dr. med C.E. Bloch
Højesteretssagfører Otto Bang

1950
Formand, professor Preben Plum
Hospitalsdirektør Fabricius-Bjerre
Højesteretssagfører E. Clan
Sognepræst Holger Sørensen

1951
Formand, professor Preben Plum
Statsadvokat Knud Kircheiner
Pastor Vilhelm Dichmeiss

Tilknyttet bestyrelsen var landsretssagfører Heltberg, der skulle være behjælpelig ved ejendomskøb og finansiering.

Det besluttedes, at udvide bestyrelsen med tre medlemmer udpeget af journalistforbundet (Rundskuedagen). Disse tre bestyrelsesmedlemmer skulle stå for børnehjemmets drift.
Legatmidlerne skulle fortsat varetages af legatbestyrelsen i henhold til legatets fundats.

21. august
Indtræder fra Rundskuedagen
Redaktør Søren Hansen
Journalist Susanne Palsbo
Redaktør Wolmer Kristiansen
I børnehjemmets ”Mindets” bestyrelse.

Bestyrelsen fik nu følgende sammensætning:
Formand Preben Plum
Næstformand Søren Hansen
Bestyrelsesmedlemmer: Knud Kircheiner, Vilhelm Dichmeis, Susanne Palsbo og Wolmer Kristiansen.

Det blev også besluttet at antage arkitekt Poul Henningsen og hans søn Simon Henningsen til at forestå de nødvendige ombygninger af Strandridergården.

Som en velegnet leder af børnehjemmet foreslog formanden sygeplejeske Grete Lauersen, der var ansat på professor Plums afdeling på Rigshospitalet.

1952
Den 24. november åbnes Rundskuedagens rekreationshjem ”Mindet”. Begivenheden blev dækket med store artikler i Berlingske Tidende, Aftenbladet og Politiken.

1953
Den 1. april fritager Socialministeriet professor Preben Plum for hvervet som bestyrelsesmedlem og formand for legatbestyrelsen.

Den 8. maj tiltræder overlæge Arne Rothe-Meyer fra Børnehospitalet på Fuglebakken, som medlem og formand for legatbestyrelsen. Resten af bestyrelsen bliver siddende.

1958
Overlæge Arne Rothe-Meyer dør pludselig i december – så en ny formand skal findes.

1959
Overlæge og specialist i børnesygdomme Folke Tudvad ved børneafdelingen på Sundby Hospital og skolelæge i København indtræder i bestyrelsen og vælges til formand.
Bestyrelsen kom herefter til at se ud på følgende vis:
Formand var Folke Tudvad, bestyrelsesmedlemmer var Knud Kircheiner og Vilhelm Dichmeis indvalgt.
Fra Rundskuedagen indvalgtes Søren Hansen, Susanne Palsbo og Wolmer Kristiansen.

1961
Redaktørerne Søren Hansen og Wolmer Kristiansen ønskede at udtræde af bestyrelsen, da de ikke længere var medlemmer af Journalistforbundet. På opfordring indvilligede Søren Hansen dog at blive i bestyrelsen.

1962
Redaktør Fleischer Michaelsen fra Rundskuedagen indtræder i bestyrelsen.

1964
Overlæge Folke Tudvad afgår ved døden den 21.3., så legatbestyrelsen skulle atter have ny formand.

1965
Overlæge ved børnehospitalet ”Fuglebakken” Henning Andersen bliver udpeget til bestyrelsen og valgt til formand.

1967
I august blev ”Mindets” økonomiske forhold og hele fremtid drøftet i bestyrelsen og med direktør i direktoratet for Børneforsorgen Holger Horsten.

1970
Den 14. november aftales det på et møde mellem legatbestyrelsen og direktør i Socialstyrelsen Holger Horsten at afvikle børnehjemmet pr. 1. november.

1970 – 1984 ?

1984
I 1984 solgte Grosserer Mandrup Philipsens Legat, bygningen Strandridergården til Københavns Amtskommune med henblik på ejendommens fortsatte drift som børnehjem i amtskommunalt regi.

I vilkårene for slaget blev der servitutstiftende tinglyst en betingelse om at ejendommen, såfremt man på et senere tidspunkt ville ophøre med at drive børneinstitution på ejendommen, skulle tilbageskødes til legatet, for den oprindelige salgssum med tillæg at afholdte forbedringer på ejendommen siden 1984.

I forbindelse med kommunalreformen købte Rudersdal kommune ejendommen af Københavns Amtskommune med henblik på fortsat drift af døgninstitutionen Strandridergården.

I foråret 2013 besluttede kommunalbestyrelsen for Rudersdal kommune at nedlægge døgninstitutionen Strandridergården med virkning fra 1. juli 2013.
I konsekvens heraf blev ejendommen tilbageskødet til legatet som efterfølgende solgte den i 2014 i almindelig fri handel.